“Livet er det dejligste eventyr”
H.C. Andersen
Jeres drøm
Drømmer I om et liv med mere nærvær, tæt på naturen?
Og har tanken om downsizing og et liv på vandet strejfet jer?
Er drømmen svær at føre ud i livet, fordi I synes I mangler sejlerfaring? Eller er det svært, fordi I ikke lige ved hvad der skal til for at nå jeres drøm, og hvordan I kommer i gang?
Vi håber at kunne give jer et indblik i, hvad der skal til for at I tør gå efter jeres drøm. Uanset om I har sejlererfaring eller ej, børn, bolig eller andet I synes stopper jer.
Vores drøm
Da vi fik drømmen om at downsize og bo på vandet tilbage i 2018, havde Christian kun sejlet joller som barn og ung, og jeg havde slet ingen sejlererfaring, og havde aldrig stået på en sejlbåd.
Alligevel hoppede vi ud i at sælge vores hus og købe en sejlbåd på 15 meter, og flyttede 2 teenagere og en stor hund om bord.
Vi lærte alt undervejs og i en løbende proces, og det har været en lodret læringskurve på godt og ondt. Men vi har aldrig fortrudt et eneste sekund. Læs vores historie her.
Hvad får I?
I får en “Wave and talk” oplevelse, hvor I får mulighed for, at snuse til livet om bord og se, om drømmen om et “sommerhus” eller en helårsbolig på vandet, er noget for jer.
I får stillet jeres spørgsmål, og vi fortæller hvad vi mener er vigtigt at vide, for at bo på vandet.
Vi giver tips til bådtype, størrelse, varme, økonomi, i hvilken rækkefølge man kan tage springet og meget mere.
Vi håber at kunne give jer nogle short cuts, så rejsen bliver gjort lettere for jer.
Hvordan foregår det?
Vi laver en skræddersyet aftale til jer, alt efter antal personer, tid og jeres behov.
I kommer om bord og kan se hvordan vi har indrettet vores liv på vandet, så I får en fornemmelse af hvad det vil sige at bo der.
Samtidig får I svar på jeres spørgsmål og vi giver jer den viden, vi mener er vigtig for at tage skridtet til et liv på vandet. Samtalen kan også foregå online.
Vi kan tage jer med rundt på havnen og se på hvilke typer både der findes som bolig.
Vi har begrænset tid til at tage jer med på vandet, og vi er ikke sejlerkursus. Men hvis en sejltur er et ønske I har, finder vi en løsning på det.
Hvad koster det?
Prisen bliver aftalt individuel, alt efter antal gaster og forplejning. Ring og få en pris.
Kaffe, vand og snacks er med i gastepengene. Ønskes yderligere forplejning, er det også en mulighed indenfor skibs-køkkenets muligheder.
Gastepengene går til vedligehold, drift og sikkerhed på Maude, samt udgifterne til forplejning.